Sider

fredag den 4. februar 2011

Det hjælper at råbe højt, selvom man er lille

Så gjorde Kultur og Fritidsafdelingen i Hedensted Kommune det igen. Lavede et brag af en fest for de frivillige i Hedensted kommune.

"Du gør en forskel" Prisen overrækkes
Som kommune er vi kendt for at være en af dem i Danmark, der bruger færrest penge på kultur og fritid. Det har været oppe i medierne og meget andet.

Men selvom vi er små, kan vi sagtens råbe højt, og vi gør det, for vi har noget at prale af; Nemlig stort engagement og involvering i vores foreningsliv hos vores borgere.


The Queen machine
skabte fest
Kan du så lære noget af det her som iværksætter? Svaret er klart ja!

For det første: Du skal ikke have mindreværdskomplekser blot fordi du er en lille (nystartet) virksomhed.

For det andet: Du kan skabe stor stor opmærksomhed, med få midler, hvis du tør tænke stor og skævt.

Og for det tredje: Det har betydning, også for din virksomhed, at det område du bor/har virksomhed i, har et godt brand og er kendt for noget positivt. Det smitter af på virksomheden!




Så jeg kan selvfølgelig ikke andet, end at opfordre til lokalt engagement, om det så er som sponsor, frivillig, mentor, underviser eller andet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar