Sider

fredag den 8. oktober 2010

Find originalerne

Så er det blevet tid til at tænke ud af boksen og bruge de små grå. Vi skal have fundet frem til de originale og nytænkende hoveder i Hedensted Kommune.

Kender du en virksomhed eller en erhvervsperson, der bare kan finde ud af det der med at tænke nyt? Som fortjener at få en anerkendelse for det arbejde han/hun/de laver?

En som har opfundet et nyt produkt, fundet en ny produktionsmetode, bygget ny innovativ eller medarbejderforkælende fabrik. En som har opfundet en ny måde at sælge på, har organiseret sin virksomhed utraditionelt eller skabt nytænkende succeer på anden måde - så er det bare med at få indstillet personen til Hedensted Erhvervs Nytænkerpris 2010.  
Det vigtigste er, at virksomheden eller personen ved at tænke nyt, har været med til at sætte Hedensted Kommune på verdenskortet. 

Preben Kirkeby og Kjær Andreasen - Daka Biodiesel
 har vundet Nytænkerprisen i 2009 og 2008

Har du en ide, eller en person eller virksomhed, så skal du sende en indstilling til Hedensted Erhverv. Du kan enten kommentere dette indlæg, sende på mail eller be os om hjælp til at formulere det hele. For selvfølgelig skal indstilingen være både begrundet og motiveret.