Sider

mandag den 21. februar 2011

Socialt ansvar kan være et vækstpotentiale - også økonomisk

Som jeg skrev sidst - hvor min hukommelse svigtede mig, - er jeg igang med at læse om Socialt entreprenørskap i Danmark. Om mulighederne, virksomhedsformer, om virksomhedernes vækstpotentiale inden for CSI (Corporate Social Innovation) og CSR (Corporate Social Relations) - og hvordan det egentlig står til i Danmark og danske virksomheder, i forhold til at arbejde med social ansvarlighed og skabe forretning der i gennem.

Lad mig bare sige det pænt - der er stadigvæk plads til forbedringer i dansk erhvervsliv, eller også har danske virksomheder endnu ikke fået øjnen op for de forretnings-muligheder og blue ocean muligheder, der ligger i dette felt.

Har du lyst til at vide mere om dette emne, så er jeg nu ihukommet det link, jeg havde glemt sidst (med meget god hjælp fra en bog) kan du læse mere på Idekompasset eller tjekke siden http://www.samfundsansvar.dk/

Har du erfaring med CSI og CSR? Giv dine erfaringer videre...!
Eller påtænker du at arbejde med det i en fremtid..? Hvorfor eller hvorfor ikke?

onsdag den 16. februar 2011

..og så glemte jeg det....IGEN!

Kender du det... at du lige læser noget rigtig spændende i en artikel eller en bog, som inspirerer dig. Eller en god ven eller kollega siger nogle bevingede ord, som bringer dine tanker videre i interessante retninger..

...og at du så, når du står og skal bruge dem, fuldstændig har glemt, hvad det nu lige præcis var der stod, eller du hørte...?

Jeg er f.eks. i gang med at læse en meget interessant bog om socialt entreprenørskab i Danmark. Og der var noget jeg gerne ville dele med alle jer.. en hjemmeside med gode ideer og hjælp til at starte sociale samarbejder.

Men desværre, så kan jeg overhovedet ikke huske hvad den hjemmeside hedder - "ide-et eller andet", og bogen ligger selvfølgelig et andet sted, end hvor jeg befinder mig de næste par dage.. og det nytter ikke at google på "ide"..... hvad gør man så.. udover at skrible om sin dårlige hukommelse?

Og hvad gør du? hvordan fanger og husker du inspirationskilder? Skriver dem ned i en lommebog, på post-it lapper der bebor dit skrivebord, i outlook, sedler du aldrig kan finde eller affinder dig med din selektive hukommelse?

fredag den 4. februar 2011

Det hjælper at råbe højt, selvom man er lille

Så gjorde Kultur og Fritidsafdelingen i Hedensted Kommune det igen. Lavede et brag af en fest for de frivillige i Hedensted kommune.

"Du gør en forskel" Prisen overrækkes
Som kommune er vi kendt for at være en af dem i Danmark, der bruger færrest penge på kultur og fritid. Det har været oppe i medierne og meget andet.

Men selvom vi er små, kan vi sagtens råbe højt, og vi gør det, for vi har noget at prale af; Nemlig stort engagement og involvering i vores foreningsliv hos vores borgere.


The Queen machine
skabte fest
Kan du så lære noget af det her som iværksætter? Svaret er klart ja!

For det første: Du skal ikke have mindreværdskomplekser blot fordi du er en lille (nystartet) virksomhed.

For det andet: Du kan skabe stor stor opmærksomhed, med få midler, hvis du tør tænke stor og skævt.

Og for det tredje: Det har betydning, også for din virksomhed, at det område du bor/har virksomhed i, har et godt brand og er kendt for noget positivt. Det smitter af på virksomheden!




Så jeg kan selvfølgelig ikke andet, end at opfordre til lokalt engagement, om det så er som sponsor, frivillig, mentor, underviser eller andet.

tirsdag den 1. februar 2011

Vi skal fejre og hædre de frivillige

I år er det Europæisk frivillighedsår i EU. I Hedensted Kommune har vi hædret de frivillige de sidste mange år, og på torsdag sker det igen til årets store Award fest.
  • 700 gæster kommer til Gudeåcentret i Tørring.
  • 70 trænere og ildsjæle er blevet indstillet til priserne.
  • 8 priser skal uddeles : Årets idrætsudøver, leder, træner, spejder, forening, lederspire, Årets hold og Du gør en forskel prisen. 
Vi skal fejre og hædre de frivillige. De har stor stor betydning for lokalområderne, for dynamikken, for tiltrækningen af tilflyttere og de er med til at gøre vores kommune til et attraktivt område - også for erhverv.

Christina Roslyng uddelen prisen til
 "Årets træner" til Awarden 2010

Tænk om vi kunne holde en lignende fest for alle de frivillige erhvervsfolk, der gjorde en frivillig indsat for at udvikle vores erhvervområde og iværksættere m.f., på samme måde som vores mentorer, ambassadører og andre, der er så venlige at stille deres ekspertise til rådighed for os.