Sider

torsdag den 30. september 2010

Du kan få højtuddannet arbejdskraft i din virksomhed

De små og mellemstore danske virksomheder har alt for mange fordomme overfor højtuddannede, siger erhvervsbladet.dk i dag:
Fordomme blokerer for højtuddannet arbejdskraft - Politik Erhvervsbladet.dk

Selvom du måske synes, at det er et stor skridt, at begynde at hyre medarbejdere, så kan det være lige præcis det der gør, at din virksomhed vækster, specielt hvis du tør tage en højtuddannet ind - selvfølgelig hvis det passer ind i det du stå og har brug for arbejdskraftmæssigt.

Der findes rigtig mange gode tilskudsordninger, hvor du kan få tilskud til blandt andet højtuddannet arbejdskraft. Du kan læse mere på www.akademikerkampagnen.dk


Og de er altså ikke så farlige, de der hoveder med lange uddannelser, jeg ved det, fordi jeg selv er en af dem. Og hvis du mener, jeg måske lige er en tand for forudindtaget, til at du stoler på, det jeg siger, så se videoen og hør direktør Preben Kirkeby fortælle.





onsdag den 29. september 2010

Mentorpanel som teater..?

Kan man sammenligne mentorpanelet med en teaterforestilling?

Ideen er ikke min egen, men Lindas (fra Skanderborg Erhvervsudvikling), som jeg havde et meget inspirerende møde med i fredags.

Hun sammenlignede proceslederen med en teaterinstruktør, der instruerer mentee (tilskueren) op til forestillingen (panelsessionen) i hvordan han/hun skal fortælle sig selv til mentorerne (skuespillerne), for at få mest mulig ud af forestillingen. 

Fungerer procesleder Stine Jylov egentlig som en slags instruktur før under og efter en mentorpanelsession?
Under showet (sessionen) bliver skuespillererne (mentorerne) instrueret i at performe optimalt så tilskueren (mentee), når forestilling er slut, har opnået et dramaturgisk klimaks = "wow et fedt og lærerigt teaterstykke" klimakset. 

Jeg kan faktisk god li den sammenligning. Ikke fordi der er noget kunstigt over mentorpanelet, men fordi setup'et omkring mentorpanelet; de to meget koncentrerede og strengt strukturede timer, gør det muligt for os - både mentorer og mentee, at hæve os op over "virkeligheden" og se iværksætteren og virksomheden på afstand. Ligesom man ser "virkeligheden" på afstand i et teater.

Metorpanel som et teaterstykke - det er slet ikke så tosset en ide.


torsdag den 23. september 2010

Hvad er en nytænker?


Preben Kirkeby med nytænkerprisen

Jeg ved det er en gammel nyhed. Men faktisk modtog mentor Preben kirkeby (Preben Kirkeby - portræt af en nytænker)  - der har været med til at udvikle den metode, vi køre mentorpanelet efter, Hedensted Erhvervs Nytænkerpris 2009. Han gjorde det blandt andet for sin rolle i mentorpanelet, og en helt masse andet som du kan læse mere om og se filmen ved at følge linket til vejle amts folkeblad.


Jeg synes personligt, det kunne være rigtig godt hvis prisen i år gik til en iværksætter, som kunne vise vejen for de mange andre unge virksomheder. At det kan betale sig, at turde tænke nyt, anderledes og kæmpe for det man tror på . Mange af de virksomheder vi har haft igennem mentorpanelet, har faktisk nytænkt deres produkter eller forretningside. Ikke fordi de har opfundet en helt ny dims, vi slet ikke var klar over, vi havde brug for. Men fordi de har gjort de produkter de forhandler lige det bedre, udviklet det eksisterende, så det er blevet noget nyt og anderledes. Det kalder jeg innovation og nytænkning.

Men hvad er en nytænker egentlig?


ps. har du et bud på hvem der skulle have prisen for året Nytænker 2010 i Hedensted Kommunen, så send endeligt dit bud til erhvervschef johannes.larsen@hedensted.dk

onsdag den 22. september 2010

Hvad er en god mentor?



Fem ud af de seks mentorer da de blev præsenteret første gang. Fra venstre Hans Henrik Pedersen (Seritronic), Morten Christensen (Sydbank), Allan Forum (Shark & co), Preben Kirkeby (NW Gruppen) og Tage Petersen (Solegruppen) - Muremester Bent Olsen (Muremester Olsen) mangler.
 Udover en dresscode der siger skjorte i blå nuancer og mørke bukser, hvad er det så, der gør en erhvervsleder til en god mentor?

De seks mentorer vi har i mentorpanelet i Hedensted, er som udgangspunkt forskellige som mennesker og kommer fra meget forskellige erhverv. Alligevel er der en række lighedspunkter jeg kan trække frem, som jeg tror er med til at gøre dem til fantastiske mentore.
  • 5 ud af 6 mentore er selv iværksættere, og selvom de er succesfulde med deres virksomheder, så har de været nybegyndere selv.
  • Det er alle ildsjæle, der brænder for deres virksomheder, men også brænder for at give deres viden og erfaringer videre til andre.
  • De er oprigtig interesseret i at gøre en forskel på det område de kender noget til - nemlig erhverv - og de brænder for at gøre noget for deres lokalområde.
  • De mener, de lære lige så meget selv - at være mentor er altså også en selvlæringsproces.
  • - og sidst men ikke mindst, går de til opgave med tilpas ydmyghed, oprigtig interesse og ønske om at gøre et godt stykke arbejde - hver gang.
Bent Olsen - Muremester udtrykker det således:

"Jeg synes det er så fedt at høre forskellige historier fra folk og fæ, der uagtet potentiale, bare brænder for deres påfund. Samtidig ligger det dybt i mig at hjælpe andre, især de der ønsker hjælp. Jeg tager selv meget gerne imod hjælp og gode råd fra velmenende mennesker, og netop det har givet mig mange skub i den rigtige retning… Og der er jo ingen grund til at alle skal genopfinde den dybe tallerken hver gang noget nyt sættes i værk! Derudover modtager jeg ved selve sessionerne også værdifulde tips og råd…"

tirsdag den 21. september 2010

Mentorpanel ytre sig

Det er ikke nogen nyhed, at det gælder om at være synlig, at have accesibility, være tilgængelig over for ens kunder, brugere, samarbejdspartnere m.m.

Når det nu er en af de ting, mentorpanelet ofte fortæller de virksomheder, der er inden til en session, så var det ved at være på tide, at vi selv blev tilgængelige også. Derfor har vi fået en hjemmeside, som du kan tjekke ud på www.mentorpanel.dk 

Men med hjemmesiden kom trange til at kunne udtrykke os om dette og hint, gå i dialog med jer, videregive inspirationskilder, nyheder, gode ideer og meget andet. Derfor denne blog også.


Gaven til jer er denne gang de ti fælder som iværksættere efter sigende skulle være slemme til at falde i:

1. Køre soleræs: Du SKAL ikke arbejde alene, fordi du er iværksætter. Udliciter, find samarbejdspartnere m.m.
2.  Drukner i hjælp: Ikke alle råd er til for at blive fulgt. Drop den velmenende hjælp fra den  kassedamen og de formanende ord fra dine bedsteforældre. Saml i stedet en gruppe af mennesker, der er klar til at give dig råd til din virksomhed løbende.
3. Glemmer at sælge: Du kommer til at bruge al for meget tid på at udvikle din ide. MEN du skal have lige så meget fokus på salg som på forretningsudvikling. Mindst! 
4.Tænker for småt: Du har et smalt markede, eller er i en niche af branchen. Angrib et større marked, som giver virksomheden mulighed for at få stadigt større markedsbidder.Der er ingen grund til at lade sig begrænse på forhånd.
5. Glemmer afsætningsovervejelser: Har du styr på distributionskanalerne? Lav en liste over potentielle referencepersoner, som evt. kan hjælpe dig med at komme på markedet, og som har eksisterende distributionskanaler. 
6. Spildte reklamekroner: Reklamepengene skal give afkast - dvs. gøre dig kendt hos kunderne. Lad være med at satse hele annoncebudgettet på én gang. gør dig klart hvem du skal ramme, og annoncer der hvor de ser det. 
7. For lidt startkapital:  Der skal ikke kun betales for husleje og indkøb af udstyr men også eksempelvis lønomkostninger, forsikringer og andre driftsomkostninger. Lav en præcis beregning af omkostningerne og forventet indtjening - få hjælp hvis du har brug for det!8. Glemmer forretningsplanen: Har du en plan for, hvordan du skal nå dine mål? Overvej nøje, hvilket kerneelement, der får din forretning til at køre – og læg en plan for salget tre år frem i tiden, fortjeneste og overskud.
9. Overdreven planlægning: Du kan ikke planlægge dig ud af alle problemer. Lad være med at gruble for meget over tingene, men kast dig ud i det. Du kan have lagt de bedste planer, læst alt om iværksætteri, sikret dig efter bedste evne, vil du kan alligevel begå fejl. Alliere dig med erfarne erfarvsfolk, der har været igennem tromlen før. 


Har du prøvet noget af dette? Giv dine erfaringer videre