Sider

torsdag den 4. november 2010

Kan du forstå, hvad vi tegner?

Lav en planche over erhvervsservicen i din kommune uden brug af skrift.

Sådan lød opgaven til en workshop om idegenerering som Hedensted Erhverv deltog i sammen med mange andre erhvervsservicecentre i region midtjylland.

Resultatet ses herover. Ikke nogen let opgave; for hvordan fortæller man sin erhvervsservice, når den rummer så mange tilbud til virksomheder, gode projekter, visioner og meget andet, så det kan forstås af andre end én selv?

Hvis vi selv skal sige det, så lykkedes det faktisk udemærket. Ihvertfald fangede de andre erhvervskonsulenter ideen bag mange af de små tableauer. Men de er jo også erhvervskonsulenter. Spørgsmålet er, om det giver lige så god mening for en iværksætter, erhvervsmand/kvinde, virksomhed eller almindelig borger at kigge på planchen?

Så hermed en opfordring til at give dit bud på, hvad planchen fortæller om erhvervsservicen i Hedensted kommune. Eller sagt på en anden måde: kan du forstå, hvad vi tegner?